---

 

Den Karelske Bjørnehunds udvikling og historie (In danish only)

Den oprindelige Karelske Bjørnehund

    Den Karelske Bjørnehund er en jagthund og selvom det fremgår af navnet skal man ikke tro, at den udelukkende er blevet brugt til bjørnejagt. I gammel tid var det et spørgsmål om at få mad på bordet og derfor kunne det være alt fra fugle til los, elg, vildsvin osv. som de Karelske Bjørnehunde jagede – ja alt kunne bruges og hunden var ikke sart. Der skal en god portion mod, selvtillid og snilde til når man jager bjørne og vildsvin, som kan være enormt aggressive når de føler sig truet. Ingen ved med sikkerhed hvornår og hvor bjørnehunden stammer fra. Først i 1930érne begyndte renavlen af racen hvor den kom til at hedde Karelsk Bjørnehund.
 
     Eftersom skovene i Karelien var enormt store, kunne jagterne vare flere dage og jægeren, som enten var til fods eller til hest, havde kun det allermest nødvendig med. Det var derfor nødvendigt, at have en hund, der havde et lavt stofskifte og kunne arbejde længere på minimalt foder. Hunden skulle via sine skarpe sanser opsøge vildtet og ved sin glammen signalere til jægeren og samtidig holde vildtet tilbage til denne nåede frem.
 
     Der var langt mellem de små afsides landsbyer hvor jægerne boede. Terrænet var kuperet og vejene var ikke udbygget hvilket gjorde det svært at komme fra landsby til landsby. Det betød også at antallet af gæster og fremmede hunde var begrænset. Af samme årsag kom der ikke indblanding af andre racer i bjørnehunden og den beholdt sit oprindelige jeg. 
 
     Bjørnehunden blev kaldt en primitiv hund. Det gjorde den fordi jægerne tog sig meget lidt af den. De parrede sig i flæng og uønskede hvalpe blev skudt. I strenge tider blev kun de bedste jagthunde fodret tilstrækkeligt og resten fik kun lige foder nok så de kunne holde skindet på næsen. Af samme årsag overlevede kun de stærkeste hunde.
 
     Der har, som i alle racer, været legender. Bl.a. kan der nævnes Saida, som var en lille let tæve, der efter at være blevet efterladt i en forladt landsby blev en trofast følgesvend til en af krigens mænd, som var aktiv jæger og opvokset med bjørnehunde. 
 Manden var Viljo Kivikko som senere også fik hanhunden Selki. Begge hunde var gode jagt- og udstillingshunde og opnåede flere gode resultater.
 
     En anden legendarisk bjørnehund var Jeppe, bedre kendt som Kanta-Jeppe. Han havde en noget omskiftelig tilværelse de første 6-7 år af sit liv. Hans 4. og sidste ejer var Antti Herrala. Til forskel fra så mange andre var Jeppe, som blev født i 1920´erne, stumphalet. Han var en særdeles god jagthund og blev kaldt den tids elgkonge. 
 
     Disse hunde er nogle af grundstammerne til den bjørnehund vi kender i dag. Der var ikke ret mange hunde tilbage efter 2. verdenskrig, og mange af linierne var blevet ødelagt pga. opblanding med de schæfer hunde som de tysk tropper medbragte. Men, i nogle af de små afsidesliggende landsbyer fandt man alligevel nogle gode eksemplarer, som var egnet til at føre racen videre og avlsarbejdet blev sat i gang.
 
     Af nyere tids legender kan bl.a. nævnes Usvan Murri fra 1967 og Körri fra 1977, som begge var utrolige flotte udstillingshunde og dygtige jagthunde. De var flere gange jagt og udstillingschampions. Disse hunde er også blevet brugt flittigt i avlen og deres gener ligger i mange af de hunde vi ser i dag.

Den Karelske Bjørnehund kommer til Danmark

    Den første bjørnehund kom til Danmark i 1960 og det første danske opdrættede kuld blev født i 1964. Siden er der kommet adskillige bjørnehunde til Danmark, nogen importeret af danske opdrættere og andre af privatpersoner. Der er i dag registreret i omegnen af 1200 karelske bjørnehunde i Danmark. 

    Den danske Karelske Bjørnehund er en mere temperamentsmæssig afdæmpet udgave end den man mødte for flere år tilbage. Opdrætterne har arbejdet på at dæmpe temperamentet, således det er muligt at have hunden under danske forhold – dog således at den har bibeholdt sine naturlige instinkter. Den har stadig en stor vildtdrift og ser den sit snit til at jage, så gør den det. Det er ganske få bjørnehunde der kan gå uden snor! Trangen til at undersøge, udforske og jage, gør at de ofte løber længere væk end hvad ejeren synes om. Dog kommer de altid tilbage til det sted hvor de sidst så deres ejer. Da det ikke er hensigtsmæssigt at have sin hund rendende inde i andres private haver eller på trafikerede veje, er det som regel nødvendigt at holde hunden i snor.

    Mange falder for bjørnehundens smukke ydre og dens stolte holdning. Trods dens formål er det en utrolig elegant hund. Lidt groft sagt kan man sige at det er ”en ulv i fåreklæder”. Det er en kraftfuld og karakterfast hund, som skal opdrages med bestemthed. Det er vigtigt at man gør sig selv og hunden klart, hvad der er tilladt allerede fra den er helt lille hvalp og holder fast ved beslutningen, også selvom man kan fristes af den lille hvalps charme. Bjørnehunden er en snu hund og den lære hurtigt hvordan den skal få din opmærksomhed. Den kan være utrolig barsk overfor artskønsfæller og det er et særsyn, at se to hanner gå sammen helt uden problemer.

    Det er en hund som aldrig glemmer. Har du en gang uberettiget slået den, vil den altid huske dig for det. Bjørnehundens vilje er lidt hen af kattens. Den ved godt hvad den selv er værd (til forskel fra f.eks. schæferen som er en utrolig autoritærtro hund – ”hvad fatter gør er altid det rigtige”!) og den skal nok selv bestemme hvad den synes er sjovt og hvor længe den synes det. Det er en hund som kan bruges til lidt af hvert, blot den trænes på den rigtige måde. Den skal ikke være din undersåt nærmere din kompagnon. Bjørnehunden skal kunne se et formål med de ting der forventes af den. Hårde kommandoer samt kæft, trit og retnings manérer er ikke vejen frem overfor en bjørnehund. Ved fælles forståelse (hunden og ejerens) og gensidig respekt kan man få en fantastisk god og dygtig ven i en bjørnehund.

    Ofte vil den knytte sig til hele familien, dog vælger den tit én specielt som den vil værdsætte utroligt højt. Det er ikke en allemandshund og kan specielt ikke anbefales ældre og svagelige. Det er meget aktiv hund som kræver tid og opmærksomhed. Derfor passer den ikke ind i en i forvejen fortravlet hverdag med få ”fritimer”. Du skal ikke ret mange generationer tilbage før du møder den aktive jagthund og derfor vil forståelse for bjørnehundens fortid, som aktiv storvildtjæger, være en stor fordel.

Ovenstående er fra Kennel Hunting Beardog, skrevet Karina Kofoed med undtagelse af få ændringer.

 

Er du den rette ejer af en Karelsk Bjørnehund?

    Wind River Bear Institute i Canada modtager hver eneste måned mange opkald fra bjørnehunde ejere, som ønsker at bortadoptere deres bjørnehund. Dette er desværre ikke kun en tendens som ses i Canada. Også i Danmark har der været og er der stadig problemer med bjørnehunde, som skal omplaceres fordi deres ejere ikke er i stand til at give hunden de rigtige forhold. Hvorfor? Fordi ejerne ofte ikke gøres tilstrækkeligt opmærksomme på, at en Karelsk Bjørnehund oprindeligt er en jagthund. Specielt de danske bjørnehunde er avlet en del hen imod en familiehund, men mange af de oprindelige egenskaber findes stadig i bjørnehunden.

Det som oftest er problemet er, at de kommende ejere ikke er klar over hvor meget arbejde det kræver at gøre en bjørnehund til en god hund!

    På Wind River Bear Institute gør det dem ondt hver eneste gang de modtager et sådan opkald. De mener at visse opdrættere tjener penge på forskellige racers berømthed. F.eks. kan nævnes et boom i salget af Dalmatinere efter en hvis film kom på gaden. Det er korrekt at en Dalmatiner er en arbejdshund, men det er om muligt endnu mere korrekt at en Karelsk Bjørnehund er det!

Sandheden er:

Bjørnehunde kan ikke, uden et stor stykke arbejde, fungere som en god familie hund.

Hvorfor?

Bjørnehunde er gennem næsten 100år blevet avlet til at forlade dig og lede efter jagtbytte, altså til at fungere som en selvstændig jagthund.

Derfor, hvis du overvejer at anskaffe dig en Karelsk Bjørnehund, bør du overveje følgende…

    Det er nødvendigt at bruge mange timer på at lære denne selvstændige race begrebet ”Kom”. De fleste bjørnehunde skal altid holdes i snor, når de da ikke går på et indhegnet område.

    Du får brug for et indhegnet område eller lign., når du ikke har din bjørnehund i snor. Karelske Bjørnehunde er arbejdshunde og tager sig ikke til takke med at ”hænge ud” inde i huset. Husk på at deres oprindelige arbejde bestod i, at opsøge jagtbytte på store skovarealer i Finland. Hvis de ikke aktiveres, skal de med glæde aktivere sig selv med f.eks. at: Gø af alt der bevæger sig, grave flugt tunneler eller øve sig i højdespring over hegnet. I virkeligheden er de færreste bjørnehunde tilfredse med at være indespærrede på et begrænset område. De har behov for at arbejde, ikke bare fysisk men også ved at bruge hovedet.

    Det sidste man må gøre er at blive charmeret af bjørnehundens smukke ydre! De tilhører en race som har brug for en mening med livet. De er enorm selvstændige, intelligente og følsomme. Den Karelske Bjørnehund er ikke en hund for den afslappede og overfladiske hundeejer!

    Vær en ansvarlig hundeejer! Lad være med at bidrage til antallet af hunde der havner på internater og bliver aflivet uden grund, ved at anskaffe dig en Karelsk Bjørnehund du ikke er parat til at give de rette betingelser i livet!

Ovenstående tekst er oversat fra Wind River Bear Institutes hjemmeside samt tilpasset til den danske bjørnehund.